Ordforklaringer

Justitsråd
Ifølge Den Store Danske Encyklopædi, bind 10, 1998, er det en dansk titel, der gav rang i 4. eller 5. rangklasse. Efter enevældens indførelse var det hensigten at anvende titlen på medlemmer af Højesteret. Det skete dog langtfra konsekvent, og titlen blev efterhånden tildelt forskellige embedsindehavere, ligesom personer uden for statstjenesten kunne blive udnævnt til justitsråd som en påskønnelse. Tildeling af titlen ophørte i begyndelsen af 1900-tallet.
Prokurator
Betegnelsen blev i ældre tid anvendt for en person, der efter anmodning varetog en andens forretninger. Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, 1999, anfører at betegnelsen i middel-alderen anvendtes inden for den romersk-katolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager, og at det er i denne betydning prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet vandt betegnelsen advokat indpas som betegnelse for en prokura-tor ved Højesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører.

I 1959 blev betegnelsen sagfører afskaffet og advokattitlen genindført i stedet for. De, der havde de gamle titler: sagfører, landsretssagfører og højesteretssagfører, kunne dog fortsat anvende dem karrieren ud, men fra da af hedder alle andre "advokat", evt. med tilføjelserne "møderet for landsret", (L) eller "møderet for højesteret", (H).

Prokurator er afledet af det latinske procurare, en person, der i ældre tid efter anmodning varetog en andens forretninger.